Successiv kalkulation

 

Summering af usikkerhed

Størrelsesindikatorer

Analogi

Modelbaseret estimering

Elementmetoden

Faktormetoden

Brug af function points

Produktdatametoden

Forside

Kontakt Jan Mogensen

Successiv kalkulation - eller tre-punkts-metoden - er en generel estimeringsmetode som kan bruges til at estimere alt fra maling af stuen derhjemme til bygning af en Storebæltsbro og udvikling af software.

Teoretisk bygger tre-punkts-metoden på en beta-fordeling, hvilket vil sige en skæv kurve hvor middelværdien ligger til højre for kurvens toppunkt. Det er en forudsætning for at bruge successiv kalkulation at projektet opdeles i mindst 30 af hinanden uafhængige elementer.

At opgaverne skal være uafhængige betyder at forhold der påvirker usikkerheden ved flere aktiviteter, skal behandles som uafhængige størrelser.

Betakurve

For hver aktivitet angives tre estimater, som betegnes som følger:

A: Det mest optimistiske skøn.
B: Det mest pessimistiske skøn.
C: Det mest sandsynlige antal timer for aktiviteten.

Hvis vi forudsætter at den menneskelige evne til at vurdere sin egen ydeevne, er en sandsynlighedsfunktion, kan vi på baggrund af de nævnte tre tal opstille en fordelingsfunktion, og estimatet kan angives som et interval inden for hvilket der er en given sandsynlighed for at projektet kan udføres.

Hver aktivitet nedbrydes indtil usikkerheden ligger inden for et acceptabelt niveau.

En generel regel for nedbrydning af projekter er at delaktiviteterne helst skal kunne udføres på højst en uges arbejde, idet dette gør processen mere overskuelig.

Metoden har den fordel at usikkerheden og det der kan gå galt, synliggøres, og desuden er den velegnet til estimering af projekter der indeholder usikre elementer, som typisk er tilfældet tidligt i udviklingsprocessen. Metoden kan også anvendes til estimering af bløde områder som kommunikation og samarbejde, udskiftning af projektdeltagere, forretningsviden og arbejde med nye værktøjer og teknikker.