Hvor god er din organisation til at estimere?

Jeg kan hjælpe dig til at blive bedre

Cand.it Jan Mogensen

 

Summering af usikkerhed

Successiv kalkulation

Størrelsesindikatorer

Analogi

Modelbaseret estimering

Elementmetoden

Faktormetoden

Brug af function points

Produktdatametoden

Hvad kan jeg gøre for dig?

  • Analyse af aktuel performance
  • Analyse af tekniske og menneskelige årsager til dårlig estimering
  • Forslag til hvordan estimering kan forbedres
  • Støtte til implementering af nye estimeringsmetoder
  • Udvikling af erfaringsgenbrug
  • Undervisning i estimering m.m.

 

Kontakt Jan Mogensen

Hvem er Jan Mogensen

Adresse:

Havetoften 59

DK-2630 Taastrup

Tlf.: 61 51 33 31

 

Hvad er estimering?

 

Estimering er en metode eller regneforskrift der ud fra kendte observationer sætter os i stand til at give et skøn over en ukendt værdi, men i it-projekter er der flere faktorer som øger usikkerheden og dermed kan få et estimat til at ligne gætteri. For det første er det i projektets tidlige faser vanskeligt at forudsige hvor stort det reelt bliver, hvilket vil sige at observationerne, som er estimatørens beregningsgrundlag, bliver usikre, og for det andet er selve den regneforskrift der anvendes, behæftet med usikkerhed.

Et estimat kan aldrig blive et eksakt tal, men er en forudsigelse der bygger på en antagelse om produktivitet, hvor man - bevidst eller ubevidst - drager paralleller til tidligere erfaringer. Mit udgangspunkt er at det kan betale sig at registrere og udnytte disse erfaringer systematisk, og mit teoretiske udgangspunkt er at et estimat er en forudsigelse der har lige stor sandsynlighed for at ramme under som over det virkelige ressourceforbrug.

Vi kender alle til softwareprojekter der er løbet løbsk i forhold til estimaterne, og som et skræmmende eksempel kan nævnes hvordan Bank of America i 1982 iværksatte et gigantisk udviklingsprojekt der blev anslået til 3,5 mio. kodelinier og en pris på over 20 mio. dollars. Seks år efter start måtte man officielt opgive projektet, som der på det tidspunkt var postet US 60 mio. i, og det er aldrig sluppet ud hvad der egentlig gik galt.

I praksis viser det sig at projektledere ofte underestimerer fordi de opfatter et estimat som den mest optimistiske forudsigelse der har en sandsynlighed for at blive opfyldt der er større end nul. Det betyder at estimatet i praksis kun kan bruges til at fortælle kunden at prisen på det produkt han gerne vil have udviklet, i hvert tilfælde ikke bliver under x kroner. Så vil han nok finde en anden leverandør.

Estimatets usikkerhed

Som nævnt må et estimat være forbundet med en vis usikkerhed, og derfor kan det være en fordel at angive det som et interval eller et tal med en tilhørende usikkerhed. I praksis bruges usikkerheden ofte til at tage højde for glemte aktiviteter, men disse bør estimeres særskilt som en selvstændig størrelse for at øge estimatets gennemsigtighed.

Ressourceforbrug = Estimat +/- Usikkerhed

Der findes utallige metoder at estimere på, og der er udviklet mange værktøjer til at udføre eller støtte udførelsen af estimater.