Estimering ved hjælp af function points

Principperne i brug af function points

Søg analoge projekter
Overvej hvor meget det igangværende projekt adskiller sig fra det / de gamle
Fastsæt - ud fra et skøn - en produktivitetsfaktor
Sammenlign evt. med et estimat udført efter en anden metode
Ny function point-optælling ved faseskift og ved større ændringer
Projektet kan deles op i mindre enheder med hver sin optælling
Samtlige estimater og ændringer registreres

Function points er et størrelsesmål for en applikation, og når man har størrelsen, kan man v.h.a. en produktivitetsfaktor beregne projektets ressourceforbrug. Omvendt kan produktivitetsfaktoren beregnes ud fra et afsluttet projekts ressourceforbrug og dets størrelsesmål. Som størrelsesmål kan function points i princippet erstattes af antal kodelinier, feature points, use case points og lign., men da function points nok er den metrik der er mest udbredt i Danmark, har jeg valgt at bygge denne beskrivelse på function points.

Denne metode bygger på indsamling af function points og registrering af disse sammen med en række projektkarakteristika som skal gøre det muligt at sammenligne projekter og finde dem der bedst ligner det der skal udvikles. Projektdata registreres modulopdelt for at øge anvendeligheden af de indsamlede data.

Function points-metoden anvendes på den måde at en estimeringsekspert tæller function points på projektet og beregner et estimat ud fra en produktivitetsfaktor fastsat ud fra et eller flere analoge projekter.

Når eksperten således har et estimat, sammenlignes dette med det samlede estimat projektlederen har fået ved en nedbrydning af projektet eller på anden vis. Hvis de to estimater ikke er ens - og det er de aldrig! - diskuteres præmisser, mulighed for glemte aktiviteter m.m. mellem projektleder og estimeringsekspert. Det er projektlederen der har det sidste ord m.h.t. estimeringen, men diskussionen med estimeringseksperten giver et nyt syn på projektet.

Hvornår kan metoden anvendes?

En første optælling af FP kan ske relativt tidligt i projektet, men bør følges op af en mere nøjagtig optælling senere i forløbet. Der skal ske en optælling og følgende estimering allerede i foranalysen, men først når kravene er blevet specificeret, kan en mere præcis optælling foretages. For at kunne opsamle erfaringer laves tillige en endelig optælling af producerede function points når applikationen er implementeret.

Metodens fordele

Et internationalt anerkendt mål for softwarestørrelse øger gennemsigtigheden og dermed muligheden for at tredjepart kan vurdere estimater og forudsætninger.
Estimeringspræcision +/- 10 - 15 procent. Øges jo flere projekter der registreres og jo mere erfaring estimatøren får.
Kan tælles tidligt i forløbet.
Sammenligning med industrital mulig.

Metodens ulemper

Produktiviteten kan svinge mellem 0,13 og 200 function points pr. mandemåned.
Det kan være svært at finde et analogt projekt.
Organisationen høster først udbytte af erfaringsopsamlingen når der er registreret et vist antal projekter, og den tid vil erfaringsmæssigt tage omkring to til tre år.

Jeg kan undersøge om din organisation kan drage nytte af function points til estimering eller anden kontrol af softwareprocessen.